William McKinley blev født den 29. januar 1843 i den lille by Niles, Ohio. Han boede der, indtil han var ti år gammel, hvorefter han flyttede med sin familie til det nærliggende Poland, Ohio. Hans kærlige familie gav William Jr., det syvende af otte børn, en sjov barndom, som også blev nøje styret af hans forældre. Som de fleste unge drenge tilbragte han sin barndom med fiskeri, jagt, skøjteløb, ridning og svømning. Hans far ejede et lille jernstøberi og indgød den unge William en stærk arbejdsmoral og en respektfuld holdning. Nancy Allison McKinley, hans fromme religiøse mor, lærte ham værdien af bøn, høflighed og ærlighed i alle forhold.
Uddannelse og militærtjeneste
Uddannelse var vigtig for William, og han studerede hårdt på en skole, der blev drevet af metodistseminariet i hans hjemby Poland, Ohio. Efter sin eksamen kom han ind på Allegheny College i Meadville, Pennsylvania, i 1860. Han gik dog kun på Allegheny College i ét semester på grund af sygdom og økonomiske vanskeligheder.
Da borgerkrigen begyndte, sluttede William sig til Twenty-third Ohio Volunteer Infantry. Under krigen viste den unge menig sig som en tapper soldat på slagmarken, især ved det blodige slag ved Antietam. Som officer tjente sekondløjtnant McKinley i staben hos oberst Rutherford B. Hayes, USA’s kommende præsident. Hans forhold til Hayes, som han betragtede som sin mentor, var konstant gennem hele hans liv. Han afsluttede sit fireårige ophold i hæren som brevet major og fik dermed en titel, der skulle blive ved med at følge ham gennem hele hans politiske karriere.
Lovgivning og politisk karriere
Når borgerkrigen sluttede, vendte McKinley tilbage til Ohio for at begynde sin karriere inden for jura og politik. Han studerede jura på Albany Law School, og efter at have bestået advokateksamen i 1867 begyndte han sin advokatvirksomhed i Canton, Ohio. Ved en picnic i Canton i 1869 – det år, hvor han blev politiker – mødte McKinley sin kommende kone Ida Saxton, som han begyndte at bejle til, og han giftede sig med hende to år senere. Han var syvogtyve år og hun var treogtyve år på det tidspunkt.
Selv om det var hans profession at praktisere som advokat, sikrede hans engagement i den republikanske organisation hans fremtid. Hans første valg i 1869 var til amtsprokurator. Han stillede med succes op til kongressen i 1876 og sad der indtil 1891, med undtagelse af en kort periode, hvor han tabte ved valget i 1882. Som kongresmedlem blev McKinley formand for House Ways and Means Committee i 1889. I denne magtfulde stilling udarbejdede han McKinley-tariffen fra 1890 og førte den til vedtagelse. Fordi denne stærkt protektionistiske foranstaltning øgede forbrugerpriserne betragteligt, afviste vrede vælgere McKinley og mange andre republikanere ved valget i 1890. Forbløffet over sit nederlag vendte McKinley hjem til Ohio og stillede op til guvernørvalget i 1891, et valg, som han vandt, men kun med en snæver margin.
Som guvernør arbejdede McKinley på at kontrollere – og, håbede han, mindske uenigheden mellem ledelse og arbejdere. Han udviklede et voldgiftssystem, der skulle løse uoverensstemmelser mellem arbejdere, og han overbeviste republikanerne i Ohio, hvoraf mange nægtede at anerkende arbejdernes rettigheder, om at støtte hans voldgiftsprogram. McKinley havde sympati for arbejderne, men viste sig ikke villig til at efterkomme alle deres krav og kaldte i 1894 nationalgarden ind for at dæmme op for strejkerelateret vold begået af medlemmerne af United Mine Workers. I lyset af de økonomiske problemer i midten af 1890’erne viste McKinley sig at være en dygtig og kompetent politiker. Han vandt endda bred offentlig sympati, da hans egen økonomiske formue led under den økonomiske depression i 1893 – han havde været medunderskriver på lånene hos en ven, som efterfølgende gik konkurs. Da han vandt vælgernes gunst, blev han genindsat i guvernørembedet i 1894. Med erfaring fra kongressen og guvernørembedet i bagagen samt udbredt popularitet i det republikanske parti var McKinley i stand til at stille op til valget af Det Hvide Hus i 1896.