foto af: Nick Krug
Luftfoto fra øst af David Booth Kansas Memorial Stadium i 2017.
Jayhawks er uden sejr på fodboldbanen i 2020, men frustrationen båret af denne tåbelighed kan ikke konkurrere med den 15-årige konkurrence om at tildele økonomisk ansvar for livstruende fejl med installationen af glas- og metalskjoldet på Memorial Stadions presseboks.
Denne ekstraordinære juridiske kontrovers, der har medført en bunke domme fra Johnson County District Court, tre afgørelser fra Kansas Court of Appeals og en ny udtalelse fra Kansas Supreme Court, er blevet karakteriseret som statens “Odysseanske retssag” på grund af dens lange levetid og begivenhedsrige drejning af skruen.
Manglerne ved den facade, der blev installeret i 1999, blev først opdaget i 2004 under KU’s undersøgelse af vandlækager. Da viste det sig, at en underleverandør havde brugt et forkert sæt arbejdsplaner og fastgjort den gennemsigtige væg med ukorrekte fastgørelsesanordninger. De mangelfulde ankre, viser distriktsdomstolens optegnelser, skabte en “fare for visse ulykker”, hvis vægsystemet svigtede.
“Selve presselogenes strukturelle integritet var i fare”, sagde Danne Webb, en advokat, der repræsenterer hovedentreprenøren Walton Construction Co. med tidligere hovedkvarter i Kansas City, Mo.
Sikkerhedsproblemerne blev afhjulpet, og Walton indgik forlig med University of Kansas for 600.000 dollars i 2005. Walton søgte erstatning fra underleverandøren Building Erection Services Co. fra Kansas City, Missouri. Det var BESCO, der oprindeligt fastgjorde væggen af glas og metalstruktur.
En retssag i Johnson County resulterede i en kendelse om, at BESCO skulle kompensere Walton, et resultat, der satte uret i gang for dette appelmareridt.
Den øverste domstol i Kansas blev til sidst kastet ind i spillet i rollen som dommer. I denne virksomhedsrivalisering blev selskaberne stillet op mod hinanden for at kæmpe om omkostningerne til saneringsarbejdet på stadion og mere end 500.000 dollars i sagsomkostninger, der var afholdt i årenes løb.
Spørgsmålet var ikke, om Walton fortjente at få erstatning fra BESCO, men hvilket niveau af betaling og advokatomkostninger, der kunne understøttes af en kontrakt mellem selskaberne.
Efter gennemgang af retsprotokollen og juridiske påstande ved mundtlige argumenter i september skrev højesteretsdommer K.J. Wall, der er ny i statens højeste domstol, den udtalelse fra november, som kan blive et gennembrud i sagen.
Dommerne udtrykte skuffelse over den nu pensionerede distriktsdomstolsdommer Kevin Moriarty. Johnson County-dommeren havde ignoreret et mandat fra appelretten ved at beslutte, at BESCO skulle bære et større ansvar end Walton for det fejlslagne projekt, der blev udviklet for at tilbyde sportsskribenter og velhavende fans en luksuriøs udsigt til Jayhawks.
Højesteret støttede appelrettens instinkt til at afvise Moriartys sidste forsøg på at fastsætte en erstatning, idet det påpegede, at dommeren havde besluttet at puste BESCO’s ansvar urimeligt op. Højesteret pålagde distriktsdomstolen at forsøge en fjerde gang for at nå frem til en rimelig løsning.
I 2009 accepterede et panel ved Court of Appeals i første omgang, at BESCO var ansvarlig for nogle, men ikke alle, reparationsomkostninger.
Den anden Court of Appeals afgørelse i 2015 sagde, at beviserne ikke støttede et krav om, at BESCO skulle betale 50 % af afhjælpningsomkostningerne og alle advokatomkostninger afholdt af Walton og KU. Appeldomstolen antydede dog ikke, hvad der var en rimelig fordeling af ansvaret.
Moriarty, distriktsdommeren i Johnson County, reagerede ved at erklære, at BESCO skulle betale alle advokatregninger og mere end halvdelen af reparationsomkostningerne. Han sagde, at BESCO var forpligtet til 85% af omkostningerne til at fjerne og geninstallere metalrammerne og 50% af omkostningerne til at fjerne og geninstallere glasset.
Scott Beeler, en advokat for BESCO, sagde, at ingen legitim fortolkning af appelrettens afgørelser i sagen kunne retfærdiggøre noget større end 50% ansvar for BESCO.
“Det var en dartkastøvelse,” sagde Beeler. “Vælg et tal. Kast en dartpil. Måske er det over 50 %. Hvis det er tilfældet, så vælg det tal. Det er ikke et væsentligt, kompetent bevis for den procentdel af fejl, der kan tilskrives BESCO for deres begrænsede arbejdsområde. Det er ren og skær spekulation, og det har været vores argument tre gange i træk.”
BESCO appellerede byrettens seneste afgørelse. Appeldomstolen fastslog, at Moriaritys udspil var en falsk start. Bemærkelsesværdigt nok kastede appeldomstolen også håndklædet i ringen ved ikke at pålægge distriktsdomstolen at forsøge en fjerde afgørelse.”
“Walton har haft tre chancer for at fremlægge beviser, der kunne understøtte sin skadeserstatning, og det har den ikke gjort,” sagde appeldomstolens dommere. “Vi ser ingen grund til at give Walton en fjerde chance.”
Højesteret udtalte i sin udtalelse, at Court of Appeals var på solid grund til at forkaste det tredje forsøg på at fordele skadeserstatningen, men kastede umiskendeligt et gult flag over Court of Appeals for ikke at beordre distriktsdomstolen til at forsøge igen.
Højesteret udtrykte sympati for tanken om en 50/50-opdeling af saneringsomkostningerne mellem Walton og BESCO, fordi glas og metal måtte fjernes for at udskifte fastgørelseselementerne. Vandlækagen blev udbedret samtidig, men appelretten konkluderede, at Walton ikke havde bevist, at vandinfiltrationen var en følge af BESCO’s arbejde.
– Tim Carpenter er journalist for Kansas Reflector.