Leakey-familien opdager menneskelige forfædre
1959
Olduvai Gorge i det nordlige Tanzania har en geologi, som fossiljægere elsker. En flod skærer sig gennem flere lag af lag med fire forskellige lag. Lag I, det ældste, er ca. 2 millioner år gammelt.
Fra slutningen af 1930’erne fandt Louis og Mary Leakey stenredskaber i Olduvai og andre steder, fandt flere uddøde hvirveldyr, herunder den 25 millioner år gamle Pronconsul-primat, et af de første og få fossile abekranier, der er blevet fundet. Deres arbejde i Olduvai Gorge var blevet afbrudt af politiske oprør i det nærliggende Kenya, men sidst i 1950’erne vendte de tilbage. Leakeys var interesserede i forhistoriske redskaber, men ønskede mere og mere at finde beviser på de mennesker, der havde lavet dem. I 1959 gjorde de det.
Louis (også kendt som L.S.B.) Leakey skrev om deres opdagelse til National Geographic Magazine i 1960: Han havde en frygtelig hovedpine og høj feber. Mary Leakey insisterede på, at han skulle hvile den dag og komme sig; hvis han fik det værre, måtte de forlade stedet. Mary gik ud for at arbejde som sædvanlig. Den dag fandt hun fossiliserede dele af de øverste tænder og kraniet af en hominid, som ingen havde registreret før, og som eroderede ud af et område nær Bed I. I løbet af de næste tre uger fandt Leakeys mere end 400 stykker, som udgjorde et næsten komplet kranium. Det var ikke så forskelligt fra de rester, der blev fundet i Sydafrika af Raymond Dart i 1924 og af Robert Broom i 1936. (Disse fund var ikke blevet nøjagtigt dateret på grund af den måde, de blev fundet på, og manglen på dateringsteknologi). Men Leakeys mente, at deres fund var anderledes nok til at udgøre en ny kategori af hominider, og de kaldte den Zinjanthropus boisei. De mente, at den levede for 1,75 millioner år siden, hvilket gør den til langt den ældste hominid, der endnu er fundet.
I 1960 fandt Mary Leakey og sønnen Jonathan en anden, mindre form for hominid ved Olduvai, som de mente var anderledes og mere avanceret. De kaldte den Homo habilis (handy human), fordi den så ud til at være det første menneske, der brugte redskaber. Betegnelsen af disse to nye grupper gav anledning til stor uenighed. Zinjanthropus er siden blevet placeret af de fleste forskere i slægten Australopithecine, som de sydafrikanske fund også hører til, om end i forskellige arter. Homo habilis er nu bredt accepteret og dateres ca. 2 millioner år tilbage i tiden. Leakeys’ søn Richard’s fund i 1972 af en anden Homo habilis (ofte kaldet Turkana Boy eller ER-1470), der blev dateret til for 1.900.000 år siden, var med til at bekræfte dette. Det støttede også L.S.B. Leakeys overraskende forslag om, at Homo-slægten ikke udviklede sig fra Australopithecus, men at parallelle slægter af hominider udviklede sig på samme tid.
Leakey’s fund var spektakulære og skabte populær opmærksomhed omkring palæoantropologi. Offentlig støtte og interesse betød mere finansiering til flere ekspeditioner. Antallet af fossiler, der blev fundet i Østafrika i det næste årti, skabte både forvirring og kontroverser, men i sidste ende en større viden om menneskets tidlige historie.
Relaterede artikler
- Du kan prøve: Menneskets udvikling