Jeg fandt mig selv for nylig ved at kigge på fanen med kampagner i min Gmail-indbakke og besluttede mig for at klikke på et tilbud fra en butik, som jeg normalt ikke handler i, og som havde udsalg. Jeg blev så chokeret over at opdage, at deres “almindelige” størrelser kun gik op til en 10, og “plus”-størrelser starter ved en 12. Jeg bruger normalt et sted mellem en størrelse 10 og en størrelse 12. Almindelige og store størrelser passer ofte forskelligt, så jeg stod over for et dilemma: Hvis jeg skulle bestille fra denne butik, hvilken størrelse skulle jeg så bestille fra?
Det fik mig til at tænke på den kamp, jeg nogle gange oplever, når jeg forsøger at finde den rigtige størrelse i visse butikker. I butikker som Forever 21, for eksempel, hvis en large ikke passer mig, er det næsten umuligt at finde en størrelse XL eller bukser i nogen form for inkluderende størrelser i butikken. Og hvis jeg så går til plus-afdelingen, kan jeg heller ikke finde en størrelse, der passer der. Deres plus-sortiment starter ved 0X, men de er også meget svære at finde i butikken.
Det er desværre ikke kun i butikker som disse, at kvinder i mellem- og plusstørrelser kan have det svært. Lululemon blev afsløret for at opbevare deres lille udvalg af de største størrelser, de fører, 10’er og 12’er, i et separat og rodet område bagest i butikken og sjældent genopfylde dem, som Business Insider rapporterede. High-end mærker og tøjlinjer fra berømtheder eller influenter går ofte kun op til en størrelse large og en 8 eller 10, men 68 procent af de amerikanske kvinder bærer en størrelse 14 eller derover, ifølge Racked.
I takt med at mærker bliver mere og mere inkluderende (som de bør), har de en tendens til at ignorere en gruppe på millioner af forbrugere, der ville blive betragtet som “mellemstørrelse” eller “in-betweeners”. På websteder og i reklamer ser vi ofte modeller i den mindre ende af spektret for både standard- og plus/kurve-størrelser. Manglen på kvinder i mellemstørrelse, der bærer en 10, 12 eller 14, er tydelig. Og hvis de er der, betragtes de som plussize.
Ashley Graham, der i vid udstrækning betragtes som en af verdens mest berømte “plus-size”-modeller, er en størrelse 14. Modebranchen er bygget op til kun at opdele kvinder i to størrelseskategorier: sample og plus, og når en model er en størrelse 8 eller derover, bliver de automatisk sløjfet ind i plus-size-kategorien. Berømtheder som Amy Schumer og Mindy Kaling har udtalt sig om, hvordan de ofte bliver omtalt som skuespillerinder i store størrelser, men Schumer har sagt, at hun er en størrelse 6 til 8, og Kaling en størrelse 8.
Når dette sker, glemmer brands ikke kun at inkludere muligheder og repræsentation for kvinder, der falder i midten, men sætter standarder, der kan være skadelige for unge pigers kropsbillede. Alle kropstyper er smukke, og jeg er en del af den gruppe, der mener, at brands kan tilbyde inkluderende størrelsesintervaller uden at opdele kvinder i kategorier. Som Time rapporterede, sagde Melissa McCarthy: “Kvinder findes i alle størrelser. Halvfjerds procent af kvinderne i USA har en størrelse 14 eller derover, og det er teknisk set ‘plus-size’, så du tager din største kategori af mennesker og fortæller dem: ‘Du er ikke rigtig værdig’.”
Kvinder findes i alle størrelser. Halvfjerds procent af kvinderne i USA har en størrelse 14 eller derover, og det er teknisk set ‘plus-size’, så du tager din største kategori af mennesker og fortæller dem: ‘Du er ikke rigtig værdig.’
En af de vigtigste grunde til, at kvinder i mellemstørrelse ofte har problemer med at finde tøj, der passer, er begrænsningerne i de mønstre, som tøjstykkerne er lavet af. På grund af omkostningsbegrænsninger har designerne ofte et mønster i en prøvestørrelse (en 2 eller 4) samt et mønster i store størrelser (en 14 eller 16 – hvis det er noget, de tilbyder), som de tilpasser til resten af størrelsessortimentet. Når et mønster i størrelse 2 justeres til størrelse 12 eller 14, opstår der forvrængninger, og tøjet passer ikke til de rigtige kvinder, der bruger disse størrelser. Dette problem med mønstre er også grunden til, at en størrelse 14 i almindelige størrelser har en tendens til at sidde anderledes og normalt mindre end en størrelse 14 i store størrelser.
Som alle sikkert har oplevet, er størrelsesangivelserne i damemode ekstremt inkonsekvente over hele linjen. Vi lever allerede i en verden, hvor vi skal håndtere frygten for at stå i et omklædningsrum og stirre sig selv svedende i spejlet, mens vi prøver den ene beklædningsgenstand efter den anden, som ikke passer os. Er det for meget forlangt, at detailhandlerne bare giver os inkluderende, standardiserede størrelser og repræsentation uden at sætte os i meningsløse kategorier?
Godt nok (og mange år for sent) bliver disse samtaler nu ført, og tingene er begyndt at ændre sig. Der har for nylig været en stigning i modebloggere i mellemstørrelser, der søger at udfylde hullet i influencers, der har kropstyper, som alle, uanset hvilken størrelse de bærer, kan forholde sig til og hente inspiration fra. YouTubere og Instagram-influencere som Carrie Dayton og Sierra Schultzzie, der begge har sagt i deres videoer, at de typisk bærer en størrelse 12 eller 14, bruger deres platforme til at diskutere deres kampe med at finde tøj, der passer til deres selvudråbte mid-size-kroppe, og som nogle gange bevæger sig på grænsen mellem almindelige og store størrelser. Hvis du er interesseret i at se deres Youtube-videoer, kan du starte med Carries “Midsize Must-Haves You Need in Your Life”, Sierras “Size 2 & Size 14 Try on the Same Outfits from Madewell” eller deres fælles serie med at prøve de samme outfits i forskellige butikker.
Er det for meget forlangt, at detailhandlerne bare giver os inkluderende, standardiserede størrelser og repræsentation uden at sætte os i meningsløse kategorier?
Nogle mærker er begyndt at erkende deres mangel på inklusivitet og foretager ændringer i deres branding, reklamer og hjemmesider. Aerie har for eksempel skabt overskrifter for at forbyde ændring af deres reklamefotos og lovede at være mere inkluderende i både størrelser og repræsentation, som Time rapporterede. Moderselskabet American Eagle har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan se de samme jeans på modeller, der bærer størrelse 00, 6, 12 og 22.
Kilde: ae.com
Som kvinder i USA kan det være ekstremt svært at forsøge at finde tøj, der passer os. På en hvilken som helst dag kan jeg være en størrelse 8 i én butik og en størrelse 14 i en anden. Jeg vidste ikke engang, at der var et helt fællesskab af kvinder derude, som også står over for denne “mellemstørrelse” eller “in-betweener”-kamp, indtil jeg fandt de influencers, der taler åbent om det – og jeg håber, at alle, der står over for det samme dilemma, også kan relatere til det. Vi er alle smukke, og vi fortjener alle tøj (og masser af det), der passer!