I begyndelsen af juni ankrede en britisk eskadre under kommando af viceadmiral George Berkely op ud for Massachusetts’ kyst. Ombord på HMS Melampus bemægtigede fire matroser sig en langbåd og roede i land. Alle fire var amerikanske handelssejlere, som var blevet presset ind i Royal Navy, da deres skib var blevet opsnappet ud for Frankrigs kyst. De tog til Hampton Roads, Virginia, og meldte sig straks som besætningsmedlemmer på den amerikanske fregat USS Chesapeake. I løbet af få timer satte Chesapeake kursen mod Middelhavet.
Mens det amerikanske skib sejlede østpå, satte viceadmiral Berkely efter ham i sit flagskib, HMS Leopard. Han var fast besluttet på at stoppe Chesapeake og arrestere desertørerne. Kaptajn Barron på Chesapeake nægtede at lade briterne komme om bord på hans skib og arrestere de fire mænd. Leopard affyrede et advarselsskud hen over Chesapeake’s stævn. Da kaptajn Barron stadig nægtede at efterkomme briternes krav, åbnede Leoparden ild. I løbet af få minutter var det amerikanske krigsskib et ramponeret skrog. Tre amerikanske sømænd var døde og atten andre såret. Leopard trak langs siden af Chesapeake, og et britisk bordingsteam pågribede hurtigt de fire desertører.
Hændelsen chokerede den amerikanske regering, og den amerikanske offentlighed krævede hævn. Fjendtligheden intensiveredes, da briterne hængte en af desertørerne i Halifax. Chesapeake-Leopard-sagen gjorde meget for at øge amerikanernes vrede over for briterne.