Det Russiske Imperium, også kaldet Kejserrige Rusland, var et land i både Europa og Asien. Det startede i 1721, da Peter I af Rusland udråbte det. Før det var det kendt som hertugdømmet Moskva. Det varede, indtil det blev erklæret en republik i marts 1917 efter den russiske revolution. Det var et enevældigt monarki, der blev regeret af russiske kejsere, der var kendt som “zarer”. De var medlemmer af huset Romanov og mente, at de havde den guddommelige ret som konger over deres folk.
1721-1917
St. Petersburg
(1721–1728, 1730-1917)
Moskva
(1728-1730)
Absolute monarkiet (1721-1906)
Konstitutionelt monarki (1906-1917)
I 1914, var det russiske imperiums areal ca. 21.799.825 km². I 1897 var dets befolkning på 128.200.000 (år 1897). Dets officielle sprog var det russiske sprog. Dets officielle kirke var den russisk-ortodokse kirke.
Det russiske imperium blev ledet af en zar, som havde fuld kontrol over nationen. I dette absolutte monarki var det kun zaren, der kunne lave eller ophæve love. I 1905 gav zaren en ny forfatning, hvor han delte en del af magten med et delvist valgt parlament kaldet dumaen. Det russiske imperium var en stormagt og et af de største imperier, der nogensinde har eksisteret.