Grønskriftsord: Egentlige vs. almindelige navneord

Værnsord med store bogstaver: Egentlige vs. almindelige navneord

Reglerne for, hvordan ord i sætninger skrives med store bogstaver (i modsætning til at skrive ord i titler eller overskrifter med store bogstaver eller at skrive personers titler eller stillinger med store bogstaver), virker umiddelbart enkle: Vi skriver egentlig navneord med store bogstaver, og vi skriver almindelige navneord med små bogstaver. Men fordi det ofte er svært at skelne mellem korrekt og almindelig brug, har mange forfattere en tendens til at skrive ord og sætninger med store bogstaver, som i virkeligheden burde skrives med små bogstaver.

Kan du skelne mellem almindelige og korrekte navneord og adjektiver i de følgende sætninger? Er de rigtige ord skrevet med stort? (Svarene og forklaringerne er spredt i den efterfølgende diskussion.)

1. Mange indbyggere i New York City er lettede over, at ejendomsværdien langs East River er steget i løbet af det seneste årti.
2. Da der blæste en kraftig vind gennem cedertræerne i baghaven, nægtede vores gravhund, der hedder Cutie Pie, at gå udenfor i morges.
3. Business-orienterede websteder har ofte en FAQ-side (Frequently Asked Questions).
4. Byens handelskammer købte julebelysning og nedsatte et planlægningsudvalg, der skulle beslutte, hvilke gader der skulle pyntes.
5. En lokal avis rapporterede, at et universitet i det nordlige South Carolina har annonceret et ansættelsesstop, men vi ved ikke med sikkerhed, om artiklen henviste til Balzac University eller University of the Cultural Arts.

The Bottom Line

• Et egennavn eller adjektiv er et egennavn – det betegner en bestemt person, sted eller ting. I sætning 1 ovenfor skriver vi New York City og East River med stort, fordi de er egennavne. Begge er geografiske stednavne.
• Et almindeligt navneord eller adjektiv er derimod en generisk betegnelse – det betegner en generel type person, sted eller ting. I de følgende to sætninger skriver vi hverken øst eller flod med stort, fordi disse ord bruges i deres generiske betydning (i den første bruges de som navneord, i den anden som adjektiver):

• • “The barge was traveling toward the east, away from the mouth of the river.”
  • “Østvinden blæste hen over flodbækkenet.”

I sætning 2 i den indledende øvelse skal der hverken skrives cedertræ eller gravhund med stort. Selv om navneord som gravhund, soft-coated wheaten terrier, påskelilje, morgenfrue, jack-in-the-pulpit, tigerbille, alfalfa blotch leaf miner, robin, scarlet tanager, magnolia og cedertræ er navne på meget specifikke slags hunde, blomster, insekter og så videre, er de almindelige navneord.

Der er naturligvis tilfælde, hvor egennavne bliver en del af en generisk reference, som i disse eksempler: “den irske setter”, “den sortøjede Susan” eller “et hvidt cedertræ fra Atlanterhavet”.”

Anvendelse af opslagsværker

Generelt er ordbogen den bedste kilde for en forfatter, når det gælder spørgsmålet om versalskrivning. Både Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary og The American Heritage Dictionary plejede f.eks. at hævde, at vi skriver ordet web med stort, når det (som i sætning 3 i den indledende øvelse) bruges som en forkortelse for egennavnet World Wide Web.

Nu er web og website, som begge disse opslagsværker forudsagde for mange år siden, blevet almindelige navneord og bør derfor skrives med små bogstaver.

I nogle tilfælde er opslagsværker dog ikke enige med hensyn til egennavne og stor begyndelsesbogstaver, især ikke med hensyn til adjektiver.

En ordbog kan f.eks. foretrække “romertal”, “arabiske tal” og “fransk dressing”, men går også ind for “pommes frites”, “rosenkål” og “persienner”.”

En anden ordbog eller stilguide kan være helt anderledes i disse valg, hvilket minder os om, hvorfor det er vigtigt for virksomheder, agenturer og endda enkeltpersoner at vælge et velrenommeret opslagsværk, konsultere det regelmæssigt og bruge det konsekvent. (Professionelle organisationer og virksomheder har ofte deres egne tilpassede interne stilvejledninger.)

Organisationer, grupper og andre enheder

At henvise til “byens handelskammer”, som vi gør i sætning 4 i den indledende øvelse, er at bruge en generisk betegnelse. At henvise til “Buckville Chamber of Commerce” er derimod at kalde organisationen ved dens individuelle navn, dens egennavn.

Sådan er det at sige “the Ravenwood Historical Society” at bruge det officielle navn for den pågældende organisation. At sige “det historiske selskab i Ravenwood-samfundet” er at tale om selskabet i generisk forstand. Førstnævnte skrives med stort, sidstnævnte med småt.

Vi skriver nøgleord med stort i de formelle navne på specifikke enheder, fordi de er egennavne. (Se vores artikel “Kapitalisering af ord i titler” for at få mere at vide om, hvorfor alle ord i disse egennavne ikke skrives med stort.):

• The Society for the Advancement of Grammatically Correct E-Mail Communications
• the Grand Strand Area Transportation Council
• the Chrysler Corporation
• the Consortium for Language Learning
• the Los Angeles School for the Deaf
• the National Assistive Technology Advisory Board

For at forstå forskellen her, skal vi blot tænke på, om vi henviser til en specifik, navngiven person, sted eller ting, eller om vi bruger en generisk beskrivelse. Formelle navne som de ovennævnte er helt anderledes end uspecifikke betegnelser: “styregruppen”, “den regionale rådgivende komité”, “konsortiet”, “amtsskolen for døve”, “det rådgivende udvalg for hjælpemidler”, “planlægningsudvalget”, “underudvalget”, ordet skole i “søndagsskole” osv.

I sætning 5 i den indledende øvelse er der ikke skrevet med stort i første tilfælde af ordet universitet, fordi det bruges som et almindeligt navneord i sin generiske betydning. De to andre forekomster af ordet i sætning 5 indgår derimod som en del af egennavne og skrives med passende stort begyndelsesbogstav.

De følgende lister kan være med til at tydeliggøre forskellen mellem egentlige og almindelige navneord og adjektiver:

PROPER NOUN	COMMUNE NOUN
Ohio University	et universitet i Ohio, et universitet i Ohio
Aiken High School	en high school i Aiken, en af Aiken’s high schools
Stamford Charter School	en charterskole i Stamford
Wabash County	the county of Wabash, Wabash og Blackford counties
Barnard College Board of Trustees	bestyrelsen for Barnard College
Regional Education Centers Committee	det regionale uddannelsescenter	den regionale uddannelses center advisory boards
den evangelisk-lutherske kirke i Amerika	den lutherske kirke i Wabash
slaget ved Kings Mountain	det slag, der udkæmpedes på Kings Mountain, slaget ved Kings Mountain
den østlige halvkugle, Østrumelia	den østlige blåfugl, Øst-Ohio, Østeuropa
staten New York	staten New York
juniorforeningen Spring Fling, forårssemesteret 2020	forårssemesteret
vinterens snemandsløb	vinterudsalg
bachelorgrad	en bachelor i kunst	en bachelorgrad, en bachelor i musik
the Master of Arts	en master of arts degree, en kandidatgrad i pædagogik

Akronym vs. Initialisme

Tegnet akronym henviser til en type forkortelse, der er dannet af begyndelsesbogstaverne eller de vigtigste dele af et sammensat udtryk og udtales som et enkelt ord; eksempler herpå er CENTCOM (United States Central Command), DHEC (Department of Health and Environmental Control), HAZMAT (hazardous material), NATO (North Atlantic Treaty Organization) og NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration).

En anden type forkortelse, der meget almindeligvis kaldes akronym, er mere strengt taget en initialisme: en forkortelse dannet af begyndelsesbogstaverne i et sammensat begreb og udtalt som en række bogstaver – CDC (Centers for Disease Control), FBI (Federal Bureau of Investigation), OMB (Office of Management and Budget) og så videre.

Mange skribenter har det falske indtryk, at alle de ord, der repræsenteres af bogstaverne i en initialisme (eller et akronym), skal skrives med store bogstaver, blot fordi selve akronymet gengives med store bogstaver.

Naturligvis står bogstaverne i nogle akronymer bestemt for egennavne: NBA ville blive gengivet som “National Basketball Association”, GM som “General Motors”, MSC som “Montessori School of Columbia” osv.

Men mange akronymer står ikke for egentlige navneord og bør ikke skrives med store bogstaver i deres udskriftsform.

Akronymet ATM er f.eks. “automatic teller machine”, DVD er “digital versatile discs”, CD er “certificate of deposit” eller “compact disc”, PI er “private investigator”, APB er “all-points bulletin”, UHF er “ultra-high frequency” osv.

Sådan er det også i sætning 3 i den indledende øvelse, at udtrykket “hyppigt stillede spørgsmål” i udskrivningen for akronymet FAQ ikke skal skrives med stort.

En sidste bemærkning: Det er også rigtigt, at selv nogle akronymer i sig selv ikke skrives med stort: mph (“miles per hour”), rpm (“revolutions per minute”) og cc (“cubic centimeter”), for eksempel. Hvis du er i tvivl, skal du konsultere en anerkendt ordbog.

Test dig selv

Hvilke ord med små bogstaver i følgende sætninger skal skrives med stort? Hvilke ord med store bogstaver skal skrives med små bogstaver?

1. Cleveland Davis er blevet udnævnt til formand for Grand Strand Area Transportation Council.
2. En revideret dresscode for skoledistriktet vil blive indført med starten af et nyt skoleår.
3. Det er meningen, at instituttet skal ansætte en ny administrativ assistent i januar og en assisterende professor i engelsk til at begynde undervisningen i efterårssemestret.
4. I september gennemførte det statslige undervisningsministerium otte regionale workshops for skolekonsulenter.
5. Hvert år i november bliver medarbejderne bedt om at træffe beslutninger om deres fordelsplan i samråd med Jane Doe, der er direktør for virksomhedens program for personalegoder.

Svar

1. Cleveland Davis er blevet udnævnt til formand for Grand Strand Area Transportation Council.
2. En revideret dresscode for skoledistriktet vil blive implementeret med starten af et nyt skoleår.
3. Det håber at kunne ansætte en ny administrativ assistent i januar og en assisterende professor i engelsk til at begynde undervisningen i efterårssemestret.
4. I løbet af september gennemførte det statslige undervisningsministerium otte regionale workshops for skolekonsulenter.
5. Hvert år i november bliver medarbejderne bedt om at træffe beslutninger om deres fordelsplan i samråd med Jane Doe, der er direktør for personalegoderne.