Citater er udtryk for sætninger, sætninger, linjer og afsnit fra et litterært værk. Disse citater udtrykker universelle sandheder eller situationer. Ray Bradbury’s Fahrenheit 451 har berømte citater givet for forskellige situationer, som karaktererne gennemgår. Disse citater bliver ofte citeret og refereret i det daglige liv. Her er nogle af de berømte citater med kontekstuelle forklaringer.
Citater i Fahrenheit 451
Citat nr. 1
“It’s fine work. Mandag bum Millay, onsdag Whitman, fredag Faulkner, brænd dem til aske, og bum så asken. Det er vores officielle slogan.”
Del-1
Her taler Guy Montag, hovedpersonen, til Clarisse. Han beskriver en brandmands motto. Han bruger klassiske amerikanske forfattere til at angive karakteren af sit arbejde. Han mener, at deres vigtigste opgave er at brænde bøger til aske. Det er også deres officielle slogan. Her bliver læserne introduceret til bogens hovedudfordring og forstår, at viden ikke var tilladt i den tid. Guy udtrykker sin tilfredshed, mens han brænder bøger.
Citat nr. 2
“Jeg ved ikke noget mere,” sagde han og lod en sovepille opløses på sin tunge.”
Del-1
Guy Montag taler dette som en monolog for at udtrykke sin sindstilstand. Han forsøger at sove efter at have taget stoffet. Han begynder at føle sig underlig og undrer sig over sit arbejde. Han begynder at fortryde sine handlinger efter at have mødt Clarisse. Derfor tager han pillen sovemedicin for at glemme alt, hvad han er stødt på i løbet af dagen.”
Citat nr. 3
“Bøger bombarderede hans skuldre, hans arme, hans opadvendte ansigt En bog landede, næsten lydigt, som en hvid due, i hans hænder, vingerne flagrende.”
Del-I
Fortælleren forklarer brandmændenes arbejde. Da de brænder bøgerne, faldt det fra alle sider. En af bøgerne er tændt i Montags hånd bliver sammenlignet med en hvid due. Måske forsøger fortælleren at personificere bogen ved at sammenligne den med en fugl, den har sit eget liv og forsøger at blive fri.
Citat #4
“Du kan holde op med at tælle,” sagde hun. Hun åbnede fingrene på den ene hånd lidt, og i håndfladen lå en enkelt slank genstand. En almindelig køkkentændstik.”
Del-1
Her tager den gamle kvinde køkkentændstikker frem for selv at tænde bålet. Hun ønsker ikke, at brandmændene skal ødelægge hendes hus eller hendes bøger. Af stolthed beder hun brandmændene om at holde op med at tælle, da de så ville slippe hunden og andet udstyr løs for at sætte ild til hendes hus. Disse linjer viser, hvordan den gamle kvinde elskede bøger og viden mere end sit liv.
Citat nr. 5
“Hun er ingenting for mig; hun burde ikke have haft bøger. Det var hendes ansvar, det burde hun have tænkt på. Jeg hader hende. Hun har fået dig til at gå, og det næste øjeblik er vi ude, intet hus, intet job, ingenting.”
Del I
Guy Montag taler med sin kone, som svarer ham med ligegyldighed og siger, at den gamle dame er ingenting for hende. Hun tilføjer, at hun ikke skulle have sat bøger i sit hjem, da det blev anset for at være imod loven at holde bøger. Hun siger, at hun hader den gamle dame, og at det næste ville være deres tur. Hun advarer Montag, fordi han opdager sin kærlighed til bøger.
Citat nr. 6
“De, der ikke bygger, må brænde. Det er lige så gammelt som historien og ungdomsforbrydere.”
Del-2
Faber siger disse ord til Guy Montag, mens han taler om bøgerne og samfundet. Faber mener, at de samfund, der ikke bygger fundamenter på et fast grundlag, til sidst vil stå over for ødelæggelse. Det er i sidste ende deres skæbne. Han forklarer endvidere, at folk, der ikke ved, hvordan de skal bruge viden, vil forsøge at ødelægge den. Derfor brændte lederne bøgerne. Han bekræfter også, at sådanne handlinger også har fundet sted i fortiden.
Citat nr. 7
“Hvad er der ved ild, der er så dejligt? Uanset hvilken alder vi har, hvad drager os til det?” Beatty pustede flammen ud og tændte den igen. “Det er evig bevægelse; det, mennesket ville opfinde, men aldrig gjorde.”
Del-3
Kaptajn Beatty taler med Montag, da han og hans besætning kommer for at sætte ild til hans hus på grund af mistanke om, at han fører regnskab. I disse poetiske linjer er kaptajn Beatty meget dramatisk og truende på samme tid. Han reflekterer over opdagelsen af ilden, og hvordan mennesket har designet den til sine behov. Han sætter Montags hus i brand, mens han praler af sin viden.
Citat nr. 8
“Montag lukkede øjnene, råbte, skreg, skreg og kæmpede for at få hænderne ved ørerne til at klemme og skære lyden væk. Beatty floppede igen og igen og igen, og til sidst vred han sig ind i sig selv som en forkullet voksdukke og lå stille.”
Del-3
Disse linjer siger fortælleren, når han fortæller om Guy Montag, der dræber sin chef, Beatty, for at beskytte Faber. Beatty havde forsøgt at fjerne hans ørepropper, en kommunikationsanordning, som Montag bruger til at tale med Faber. De kommer op at slås, og Montag smider ham i ilden.
Citat nr. 9
“Og han blev overrasket over at erfare, hvor sikker han pludselig var på en enkelt kendsgerning, som han ikke kunne bevise. Engang, for længe siden, havde Clarisse gået her, hvor han gik nu.”
Del-3
Fortælleren beskriver Montags intuition, der siger, at han går på stien, og han husker, at Clarisse må have gået der. Det er blot en antagelse og Montags erindring om Clarisse, før hun døde. Montag følger med andre ord hendes vej med at føre bøger og forstå dem.
Citat nr. 10
“Ja, tænkte Montag, det er den, jeg gemmer til klokken tolv. Til middag … Når vi når byen.”
Del-3
Montag husker et par linjer fra Bibelen, som han bliver sat til at gemme i sin hukommelse og fremkalde på et bestemt tidspunkt. Han mener, at han vil beholde disse linjer i sit hoved og genkalde dem ved middagstid, når de skal nå frem til byen. Ovenstående linjer afspejler det nye liv, som Montag var ved at starte efter atomkrigen.